Vidste du at..

..den danske hær i mellemkrigstiden var iklædt fire forskellige uniformer. Hvis den grågrønne uniform fra 1903 var blevet accepteret i hæren kunne man have undgået denne forvirring?

Den danske hær gik ind i det 20. århundrede med uniformer, som mindede meget om dem, som var blevet brugt i det to slesvigske krige 1848-50 og 1864. Infanteri i mørkeblå våbenfrakke og lyseblå benklæder, artilleri og rytteri i henholdsvis helt mørkeblå og lyseblå uniformer. I militære kredse var man klar over, at denne uniformering ville gøre danske tropper for synlige i terrænet i en krigssituation. Derfor påbegyndte man eksperimenter med nye uniformsfarver.

Æstetikkens sejr

I udvalgte infanterienheder eksperimenterede man med lyseblå, mørkeblå og grågrønne uniformer. Det viste sig, at den grågrønne uniform havde de klart bedste sløringsegenskaber, så i 1903 blev det besluttet indføre den i hele hæren. Ikke alene var den grågrønne farve vanskeligere at få øje på uniformens knapper var heller ikke synlige og den var mere bekvem at bære. Den ny uniform bragte Danmark i førerfeltet med hensyn til moderne feltuniformer. Navnlig tyskerne roste den danske uniform. I disse år var der andet end taktiske hensyn, som spillede ind for hærens officerer. Tiden var præget af fremtidsoptimisme og æstetikken - tingenes udformning - var i højsædet. Der rejste sig et ramaskrig i hæren, fordi man skulle aflevere de gamle stilfulde uniformer til fordel for en så kedelig klædedragt. I 1910 blev den grågrønne uniform droppet pga. modstanden. Uniformsfarverne fra århundredeskiftet blev genindført.

Første Verdenskrig

I Frankrig havde udviklingen på uniformsområdet lignende tilbageslag som i Danmark men med alvorligere konsekvenser. I 1912 var en resadagrønuniform blevet introduceret. Franske officerer var ligesom de danske optagede af deres fremtoning, så her gik man ligeledes tilbage til den traditionelle farvestrålende uniform med mørkeblå jakke og knaldrøde benklæder. Det var guf for tyskernes maskingeværskytter, som i de første måneder af Første Verdenskrig tilføjede franskmændene enorme tab. Overalt - også i Danmark - tilsidesatte praktiske hensyn nu de æstetiske. I Danmark standsede man i 1915 produktionen af de mørke- og lyseblå uniformer. De fleste enheder i sikringsstyrken fik tildelt en midlertidig lysegrå uniform i samme stil som 1910-uniformen. Baseret på erfaringerne fra krigsskuepladsen adskilte officerernes uniformer sig mindre fra meniges og befaldingsmændenes. Heller ikke denne uniform havde tilfredsstillende sløringsegenskaber, så i 1923 lanceredes den fjerde uniform på tyve år. Uniformen var inspireret af det engelske "service dress" fra 1902 og med den nåede man endelig frem til en uniform, som var ligeså moderne og praktisk som den grågrønne 1903-uniform.

Sparetider

Mellemkrigstiden bød på smalhals for det danske forsvar. Alle gamle uniformer skulle slides op, uanset hvilken model der var tale om. Livgarden, som siden 1910 havde båret den grågrønne 1903-uniform som feltuniform, skulle fortsætte med det. Under 1. verdenskrig var der blevet fremstillet 100.000 uniformer af 1910- og 1915-modellen. Lagrene med disse uniformer skulle opbruges før soldaterne fik lov at prøve den nye uniform fra 1923. Så 9. april 1940 blev de tyske tropper mødt af danske soldater med tre forskellige uniformer (livgarden sled de sidste grågrønne uniformer op i 1939). Om det har forvirret eller moret besættelsesmagten vides ikke.

 



På dette elevhold fra hærens flyvekorps er alle mellemkrigstidens uniformsmodeller repræsenteret. I forgrunden fra venstre den mørkeblå 1910-uniform, den lysegrå 1915-uniform, den khakifarvede 1923-uniform og yderst en garder med den grågrønne 1903-uniform. I dag ville soldater fra disse enheder alle have båret samme uniform.

swn



Artiklen blev brugt i Projektøren, Luftværns-artilleri-foreningen, nummer 10, Oktober 2002, 65. årgang.

Tilbage til artikelmenuen