Værnepligten til debat i Aalborg

Til Folk og Forsvars debataften i Aalborg var værnepligten et af de emner, der blev diskuteret. Mange af deltagerne gik ind for flere værnepligtige, så det bliver nemmere at rekruttere folk til Den danske Internationale Brigade (DIB). Forsvarsministeren, Jan Trøjborg, kom ind på arbejdet med at overveje forsvarets struktur i forhold til den ændrede sikkerhedspolitiske situation efter 11. september, der er sat i gang.

Fra mødedeltagerne var der en del kritiske spørgsmål til det nuværende, årlige indtag af værnepligtige på 7500 mand. En deltager, der bekymrede sig om tilgangen til DIB'en, henviste til, at den oprindelige intention med DIB'en var, at 80 % skulle være frivillige altså værnepligtige, mens 20 % skulle komme fra hærens stampersonel, men i dag er fordelingen 60-40. Samtidig syntes deltageren, at der var for få værnepligtige til at officererne kunne få ordentlig træning i at føre.

Forsvarsministeren svarede, at han var tilfreds med det nuværende indtag af værnepligtige: "Vi er heldigvis i en situation, hvor det aftalte minimumsindtag, som vi tager ind, er blevet forøget, så vi kommer op på et højere indtag. Det skulle også meget gerne blive bedre for vores officerer, så de får noget at uddanne med, noget at føre med, og det skal blive meget bedre for de værnepligtige, men vi bliver nødt til at have et værnepligtindtag, som er i overensstemmelse med de forudsætninger, som vi har sat om krisestyring og fredsstyring og som er i en størrelse, hvor vi også kan sikre at den kvalitet i uddannelsen og det udbytte de værnepligtige får er tilstrækkelig. Vi skal ikke bare have en masse værnepligtige, der får en dårlig oplevelse i forsvaret".

Omkring rekrutteringsproblemerne til DIB'en mente Forsvarsministeren, at de kunne løses med at forbedre kontraktformerne: "Så er der spørgsmålet om DIB'en. Ja, det er rigtigt, der har vi haft problemer med at tegne tilstrækkeligt med kontrakter til den internationale brigade. Det skyldes flere forhold - kontraktens udformning og det forhold, at når man tegner kontrakt med DIB'en, så er det ikke stensikkert, at man skal ud. Det er lidt usikkert for mange unge mennesker, så derfor har det været lidt svært, men det ser ud til, at med de nye fireårige kontrakter, som vi har lavet, hvor man får udbetalt en bonus undervejs, kan vi rekruttere flere end vi har gjort før. Der er to typer kontrakter. Der er DIB-kontrakter og så er der kontrakter til Kosovo, til Eritrea, til Bosnien osv. og der er der ingen problemer med at få tegnet de kontrakter. De unge mennesker vil gerne tegne en kontrakt, hvis de ved, at de skal afsted. Det gælder også for forsvarets fastansatte, der tit går igen i missionerne. Så jeg synes ikke, at det ser så tosset ud. Jeg vil ikke love, at vi vil tage flere værnepligtige ind. Jeg vil bare slå på, at vi skal have et værnepligtigt bidrag til vores forsvar, som er dybt professionelt, men som har et element også af værnepligtige".

Værnepligten under pres i Europa

I flere vesteuropæiske lande går udviklingen fra et forsvar delvis baseret på værnepligt til professionelle hære. På et spørgsmål om de radikales syn på værnepligten svarede forsvarsministeren: "Vi har haft en diskussion med Morten Helveg Petersen om værnepligten, hvor han argumenterer for, at vi skal overveje en 100 % professionel model og det har vi argumenteret imod og sagt, at det er vi uenige i. Det er en relevant debat, fordi det foregår ude i Europa i praksis, hvor der er en række lande, som ændrer forsvarets struktur, når det gælder værnepligten, så derfor skal vi have debatten. Jeg er dog glad for, at der er bred opbakning til ikke at ændre princippet i vores model". I sin indledning omtalte forsvarsministeren de nordiske lande, hvor værnepligten stadig står stærkt og hvor nordmændene lige har indført et system, som minder meget om det danske.

Flere Specialstyrker ?

Forsvarsministeren har sat ministeriet og forsvarskommandoen i gang med at undersøge om den nye sikkerhedspolitiske situation skal medføre forandringer i det danske forsvar. I sin indledende tale nævnte han flere specialstyrker, som en mulighed, men senere understregede han, at foreløbigt var man kun i gang med overvejelser: "Specialstyrker kan jeg ikke sige noget om, men jeg nævnte det bare som et eksempel på, hvad der diskuteres blandt forsvarsministre i Europa. Hvad jeg har bedt mine folk i ministeriet og forsvarskommandoen at overveje, er: Er det sådan, at den situation, som vi står i nu, giver anledning til nogle militære overvejelser, som kan føre til nogle ændringer i vores struktur, andet kan jeg ikke sige til det nu. Det er på meget løst plan, kun på forberedelsesplan, men det ville være endnu værre, hvis vi ikke overvejer og tænker over tingene".

Mere konkrete tiltag ligger altså et stykke ude i fremtiden.

swn

Tilbage til artikelmenuen