Værnepligtige taler ud

I øjeblikket raser værnepligtsdebatten over det ganske land. FOV’s udsendte benyttede brigadeøvelsen ”Blu Før 4” til at udspørge tre værnepligtige fra 3. artilleriafdeling ved Kongens Artilleriregiment om deres oplevelse af at være værnepligtige.

De værnepligtige, som vi taler med, blev indkaldt den 2. september 2002 og har altså været i trøjen i lidt over syv måneder.

Positivt indtryk

Værnepligtig J. K. Henriksens evaluering af sin egen værnepligtstid er overvejende positiv: ”Vi er blevet udsat for en masse forskelligt. Vi har været på øvelser, har fået et godt kammeratskab, vi har lært at samarbejde og jeg synes vi har oplevet rigtigt mange gode ting. Det var spændende at være på skarpskydning og virkeligt få lov at se, hvordan tingene virker og kaste med håndgranater”. Om pædagogikken i forsvaret siger Henriksen: ”I starten synes jeg det virkede som om, værnepligtige ikke måtte tænke selv. Det var bare ordrer hele tiden. Vores sergenter og officerer er også meget unge og længere henne i forløbet blev sammenholdet godt. Det fungerede efterhånden bedre og bedre”. Manglen på privatliv har været det vanskeligste for Henriksen: ”Jeg har haft flest problemer med aldrig at kunne være alene - at bo på en tolvmandsstue”. Han støtter en forkortelse af værnepligten: ”Jeg tvivler ikke på at unge drenge og piger har godt af at prøve at komme i forsvaret. Jeg synes de folk, som ikke ønsker det, godt kunne slippe med tre måneder. De frivillige kunne så blive professionelle soldater”. Når værnepligten er forbi skal J. K. Henriksen følge den to-årige multimediedesigneruddannelse på Handelshøjskolen.

Materielproblemer

Værnepligtig Arne Garbrik glæder sig til at hans værnepligt får ende den 28. maj. Hans oplevelse af værnepligten er blevet meget påvirket af bataljonens materielproblemer: ”Rekruttiden, de første måneder, var udmærkede. Desværre har vores bataljon haft materielproblemer. Det har været meget frustrerende. Vi har ikke rigtigt fået lært noget”. Den sidste tid med en del øvelser har dog sat værnepligtstiden i et lidt bedre lys. Arne Garbrik mener, at en professionel hær vil øge soldaternes motivation: ”Min holdning er at man skulle erstatte værnepligten med en professionel hær. Mens man går herinde tænker man på, at nu kunne man være i gang med en uddannelse. Hvis man var professionel ville man gå mere op i det. Hvis man er på en kanon og der er to, som gerne vil, og to der ikke vil, så går det slet ikke. Det går udover de andre”.

Fremtid som konstabel

For O. Raymond har værnepligten ikke helt levet op til forventningerne: ”Vi er blevet sat til at vedligeholde, fordi vi skulle vente på materiel, som ikke kom. Nu går det meget bedre, det er blevet sjovere”. I modsætning til Arne Garbrik kunne han godt finde på at anbefale værnepligten til sin lillebror: ”Jeg vil sige han skulle prøve at gøre det, men jeg ville ikke foreslå ham artilleriet”. O. Raymond fortsætter sandsynligvis i forsvaret som konstabel på flyvestation Aalborg, hvor han skal være brandmand.

De tre værnepligtige roser den information de har fået om det internationale arbejde, men ingen af dem har mod på en DIB-kontrakt. Ifølge J. K. Henriksen er der dog adskillige fra hans deling, som vil tegne kontrakt.

swn

Tilbage til artikelmenuen