Det usynlige skib

På den nordiske Folk og Forsvars konference besøgte deltagerne Kockums værftet i Karlskrona, og fik præsenteret den svenske flådes stolthed, kystkorvetten ”Visby”. Man bliver imponeret, når man som uvidende gæst hører svenskerne fortælle om deres stealth skib, men hvad mener Forsvarets Forskningstjeneste om det svenske koncept?

Når man ser et billede af kystkorvetten ”Visby”, er man tilbøjelig til at tro, det er en computeranimation, men det findes i virkeligheden. Nu er der oven i købet to eksemplarer, eftersom kystkorvetten ”Helsingborg” - det andet skib i klassen - blev søsat i fredags.

Lille signatur

Vores værter på værftet Kockums fortalte begejstret om, hvor vanskelig ”Visby” er at opdage for fjenden. Skibets signatur er begrænset til det yderste, sådan at både radar, ubåde og miner har svært ved at registrere at kystkorvetten er i nærheden. Desuden er den vanskelig at ramme for fjendens våben. Til gengæld har ”Visby” lettere ved at opdage potentielle modstandere, da skibets egne sensorer næsten ikke bliver forstyrret af larm fra kystkorvetten selv. Det giver ”Visby” en såkaldt fordelszone, hvilket indebærer at skibet kan se sine fjender, før de kan se ”Visby”. Det er kort fortalt, hvad stealth, eller på svensk ”smyg”, konceptet går ud på.

Lodret bandlyst

Det er ikke første gang Otto Strange Friis fra Forsvarets Forskningstjeneste, som har arbejdet med at begrænse de nyere danske skibes radarrefleksion, har set skibe med en facon, som ligner kystkorvetten ”Visby”: ”Det er et temmelig gennemført skib. Der er ikke noget nyt i designet. Man har formået den svenske marine til at acceptere et skib, som ikke ligner et skib. Det er heller ikke gjort uden sværdslag. Den er ikke så forskellig fra et dansk standard flex skib. Den er mere outreret for at undgå lodrette flader”. Lodrette flader og rette vinkler virker meget afslørende, når et skib bliver udsat for radarstråler: ”Skibet opnår en lav radarrefleksion alene på grund af faconen. Ideen er, at når man taler om store plane flader virker et fartøj - skibe såvel som fly - som et spejl, hvor man selv er radaren og man kan jo ikke spejle sig i noget, som ikke er præcist vinkelret. Det er derfor skibet har skrå flader”.

Skjold og Lafayette

Otto Strange Friis kan komme på flere skibstyper, som minder om Visby-klassen: ”De norske patruljebåde i Skjold-klassen ligner den, men den er bygget som en katamaran. Den er mere firkantet, men har også de skrå sider. Den franske Lafayette-klasse, som er på fregatstørrelse, ligner også den type meget,”. Også skroget på de danske standard flex skibe har samme facon. Selv om disse skibe er svære at finde med radar, kan det lade sig gøre, fortæller Otto Strange Friis: ”For et par år siden lavede vi nogle radarmålinger på Gniben oppe på Sjællands Odde. Samtidig var der ved en ren tilfældighed en NATO-øvelse, hvor den grumme fjende, bestående af et standard flex skib, den norske skjold og et tysk fartøj, prøvede at gemme sig lige foran vores raderer. Dem målte vi selvfølgelig på, og der kunne vi få et indtryk af, hvor meget sådan et skib kan opnå med hensyn til at begrænse sin signatur. De var ikke usynlige”. Han advarer også om at nyt udstyr monteret på skibet på en ubetænksom måde, eller menneskelige fejl, som en enkel åben luge, helt kan ødelægge det for et skib, som forsøger at holde lav profil. Det kræver stor disciplin at være usynlig. 

Relevant koncept

Otto Strange Friis anser det svenske fartøj, som meget anvendeligt i nutidens krigsførelse: ”Der er absolut behov for at gøre sig usynlig. På de FN-missioner som foregår i øjeblikket. kommer man ofte tæt på land med sine skibe. Det er ikke slag, som bliver udkæmpet ude på dyb sø. Man skal ind gennem stræder, som den Persiske Golf hvor man kommer tæt på land. Det er ikke særligt avanceret eller svært at lave et radarstyret missil, derfor er det hensigtsmæssigt at beskytte sig selv så godt som muligt. Det er meget vanskeligt at gøre inde under land, for reaktionstiden er ganske lav”. Til gengæld er kystkorvetterne ikke bygget til sejlads på verdenshavene: ”Det er et skib, der er for lille til at sende ud på FN-missioner. Vores egne korvetter er også tæt på at være for små. Den kommer ikke ned i varmen”.  Skibets begrænsede størrelse taget i betragtning næres en mistanke om, at konceptet i virkeligheden er udviklet til et kold krigs scenario med store fjendtlige flådestyrker, der trænger frem fra øst: ”Den er temmelig velegnet til at ligge inde i skærgården. Du kan ikke gøre den usynlig, men den kan nemt ligne en hvilken som helst lille klippe, som ligger i vandet”.

swn

Tilbage til artikelmenuen